En lidt kold forårsdag – med både lidt sol og en smule regn – rullede jeg ud af de snoede veje og endte i Mols Bjerge. For enden af regnbuen – eller deromkring – lå den fantastiske naturbørnehave. Og der var fyldt med guldklumper, der dog var godt gemt af vejen i elefanthuer, farvestrålende regntøj og mudrede overtræksbukser.
Og en bedre modtagelse kunne jeg snart ikke få – den kunne flere godt tage ved lære af ;-) Det foregik nemlig sådan at da jeg havde kæmpet mig op til toppen af bakken stod tre prinsesser og råbte “Fotografen kommer, fotografen kommer” og så løb de hen for at dele det gode budskab med resten af flokken. Jeg havde på fornemmelsen at jeg var ventet.
Efter at børnene på skift havde rørt ved mit kamera og fortalt mig lidt tricks – fx at jeg skulle huske at sige “Appelsin” når jeg tog billederne – faldt der lidt ro på dem og de fik spist deres madpakker i en pædagogisk rundkreds blandt fyretræer og med en udsigt der var bedre end den de fleste kantiner kan hamle op med. Rugbrødsmadder, agurkehumpler, æblebåde, leverpostejklapsam-ner, grovkiks og gulerødder blev flittigt kørt indenbords i de små ansigter, der rundhåndet var pyntet fint med snotnæser og mudderstænk. Efterhånden som de blev færdige kom der gang i lege og aktiviteter rundt omkring. Alt sammen noget de kære børn selv kunne sætte i værk og koordinere. Jeg må sige at det virkede harmonisk og utroligt frit og naturligt uden for mange grænser og regler og rammer.
Og forresten var der også nogle voksne! Men de tog ikke meget opmærksomhed og fik bare det hele til at glide og bandt det sammen så børnene blev set og hjulpet lige tilpas. Hjælp, ros, guidening og ingen brug for at stemmen blev hævet eller skarp. Forbilledlig pædagogik.
Et par stykker af børnene gik i gang med kyndigt at snitte et par grene og nogle faldt i staver oven på maden og al den friske luft. Lidt derfra blev jeg inviteret med ind i de dybeste huler mellem høje træstammer og stikkende nåle. Fik førsteparket til balletopvisning på de åbne vidder og var vidne til “Alle mine kyllinger kom hjem” lige midt i en lysning. Utroligt som de børn kunne arbejde sammen og skønt med deres tillidsfuldhed.
Efter legepausen gik turen igen “hjemad” mod børnehavens skurvogne, bålhuset og sandkassen. Med fuld fart – og et utroligt mod – stormede de glade unger ned ad bakken. Kun en håndfuld styrtede og de fleste havde vist prøvet en tur på næsen før. Da alle var vel nede var der et stykke frugt og samling omkring bålet. Snart igen var der tid til at få de gode ideer i spil. Nogle gyngede i træerne, andre klatrede højt op og talte hvor mange huse de kunne se. Der blev spille fodbold, hoppet fra store sten, cyklet både op og ned ad bakkerne og bygget små huler inde under trappen. Pinde, småsten og grankogler blev til kagepynt, sværd, bilbaner og alt muligt andet. Sandkassen var som en myretue – fyldt med børn der gik på line, bagte kager, gravede tunneller, kogte suppe, talte biler, sorterede ting i bunker og meget andet som en halvgammel fotograf slet ikke havde fantasi til at følge med i.
Heldigvis blev der tid til en kop dejlig varm kaffe. Det var jo den anden halvdel af byttehandlen. Noget for noget ;-) Skønt lige at kunne sidde på skrænten med blikket skuende ud over kvikke børn, storslået natur og åben himmel. En dyb indånding og et smil på læberne. Efter 5 sekunder var tiden så åbenbart gået, for nogle af ungerne synes liiige jeg skulle se noget…..
Lige så stille kom forældrene rullende for at hente børn og tasker og overtrækstøj og få en lille snak med pædagogerne. Mon ikke en eller to af de friske drenge eller seje tøser var ved at være trætte? Bare på de par timer jeg var på besøg kunne jeg da registrere energiudladninger svarende til et mellemstort kraftvarmeværk ;-)
Jeg bli’r bare nødt til at slutte af med at sige: Hvor har i en lækker børnehave lige her midt i Mols Bjerge! Det er her jeg vil gå når jeg bliver barn – uden tvivl. Værn om den og sæt pris på den.
Se en række skønne billeder her.