Efter en vældig lang køretur og en beskeden lille omvej – af den simple årsag at jeg slog hjernen fra og stolede på GPSen – kom jeg frem til et hyggeligt lille rødt rækkehus. Ude foran nr. 92 var der arrangeret flot med blomster i bede og krukker, en skulptur og alskens kreative udfoldelser. Dagens værtinde afslørede allerede her lidt af den kreative side som dagen langsomt skulle vise mere af.
Det var først på formiddagen og kaffetørsten var ved at melde sig. Heldigvis kunne jeg se et par skikkelser inde bag køkkenvinduet og jeg bankede let på døren.
Ingen kom og lukkede op så jeg trådte langsomt indenfor i entreen og prøvede med et forsigtigt “halløjsa?”. Og så ser jeg pludselig husets teenager sidde kun en meter fra mig lige inden for døren til hans værelse med headset på og et blåligt skær i ansigtet. Et lille nik og et forsigtigt “hej” fra ham – og så var jeg budt velkommen. En absolut cool og fuldt ud acceptabel hankøns-hilsen.
Lidt mere officielt blev jeg budt velkommen af hjemmets modne og smilende mor-til-tre og kom indenfor i husets hjertet – stuen – hvor der var dækket op til lidt kaffe og brød. I køkkenet stod den kønne og elegante 11-årige og lavede tærte til vores frokost. Med roligt overblik og i fuld kontrol – og i løbet af dagen fandt jeg ud af at hun i det hele taget var meget dedikeret i forhold til spændende kage-bage-projekter.
Så kom papegøjerne på banen!
Og sammen med dem den skønneste smilende rødhårede humørbombe på 7år. Hun havde glædet sig til at få besøg af fotografen og skulle hurtigt have vist sine kæreste papegøjer frem – en større privat samling. Der var Blue, Legolas, Legoline, en lyserød ara og en hel stribe andre som jeg ikke fik memoreret ordentligt.
Morgenbrødet var lunt og papegøjetøsen ville hjertens gerne være min borddame – og det var jo ikke nemt at takke nej til! Det hyggelige måltid fik samlet mig og familien og vi fik sporet os ind på hinanden og lagt lidt planer for dagen. Og på bordet lå der en gave – med mit navn på! Det var næsten for spændende både for familien og for mig. Så jeg måtte jo i gang med bånd og papir…og indeni lå en meget lækker, flot og hjemmelavet kreativ taske. Og mit logo var broderet på! Wow man kan blive glædelig overrasket på en ganske almindelig tirsdag.
Dagens fotografering skulle foregå ude i skoven. Der var planer om både portrætter og familiebilleder og hvad vi ellers lige kunne finde på. Humøret var højt mens vi tog efterårs-overtøjet på og fik os klemt ind i familiens bil. Jeg fik den bedste plads midt på bagsædet mellem de to unge damer og deres autostole. Skulderpladsen var ikke imponerende og vi havde meget sjov med at skubbe, prikke og drille hinanden. Men jeg synes nu ikke så søde piger skal sidde og slå deres gæst med en rulle affaldssække – hvad er det for en opdragelse? Men alt i alt var det nok den hyggeligste og sjoveste og mest småskøre køretur jeg har haft længe ;-)
I skoven travede vi rundt til både det ene og det andet træ og der var tid til både fjolleri, opstillede “1-2-3-smil billeder”, træklatring og en tur på legeplads. Børnene synes godt nok jeg var lang tid om at tage de billeder….. helt anderledes effektive var de selv og turens mest “interessante” billeder blev helt sikkert dem de tog med mit ekstra kamera som de fik lov at lege med.
Bilturen hjem fra skoven blev endnu en lektion i familiens kreativitet. Istedet for elektroniske dimser i bilen havde børnene hver en notesblok og en håndfuld farveblyanter. Der blev tegnet og gættet masser af dyr – bla. papegøjer – og lidt søde røde hjerter blev det også til.
Vel hjemme i huset fik jeg set mig lidt omkring mens billederne blev overført til computeren og den lækre frokosttærte blev lunet i ovnen. Det var tydeligt at det var et hjem med plads til at være barn og med plads til at være kreativ. Børneværelser med tydelige aftryk af de små personligheder. En smuk unik lampe over spisebordet lavet ud af en stor kroget gammel gren vidnede om opfindsomhed og fingersnilde. En – tilsyneladende mega avanceret futurisk – symaskine og skabe og hylder med sirligt ordnede mønstrede stofstykker gav sammen med mængder af hjemmesyet tøj et fingerpeg om at der gemte sig en syerske i familien. Stilen blev understreget på bedste vis af børnenes forskellige kreationer og små hyggelige sedler overalt. Og så lige en rødhåret smilende pige som bare lige klippede og klistrede en 3D papegøje i karton som hun selv havde fundet på. Et varmt hjem med en autentisk, hjertelig og positiv stemning og en kærlig mor der gør det til et godt sted at være barn – og voksen. Godt der findes oaser som rækkehus nr. 92! En velsignelse for både store og små at ha det så godt sammen. Og dagens billeder fra skoven viser med så stor tydelighed hvor meget de holder af hinanden.
Frokosttærten smagte aldeles vidunderlig og næsten alle ved bordet satte pris på både salat, bønner og ærter – lige bortset fra en enkelt papegøje ;-) Desserten var et par kopper god kaffe der blev nydt mens vi valgte de bedste billeder ud og fik begyndt på redigering og beskæring. I løbet af den sidste time blev computeren ret hurtig sekundær og den gode trygge snak fik lidt plads inden jeg vendte næsen hjemad. På vejen hjem fra Vestjylland blev der tid til at tænke lidt mere over et citat moren holder meget af: “Life begins at the end of your comfortzone” – for selvfølgeligt leves livet ikke bare i komfortzonen for den lille familie i nr. 92 – de har også deres at slås med. Men varmen og smilene kan bringe dem langt i livet – det var ihvertfald en dejlig dag for mig.