Fuld fart og masser af kærlighed. Det var den oplevelse jeg stod tilbage med ovenpå en eftermiddag med denne hyggelige familie, hvis mantra uden tvivl er; “Vi tager det som det kommer”. En sund indstilling til livet – og også til besøget af fotografen. Ikke så mange faste forventninger og forestillinger der måske ikke bliver til noget alligevel.
Jeg parkerede i indkørslen efter at have nydt den smukke køretur langs nogle af Djurslands lange kyststrækninger. En forsigtig banken på døren afslørede inden længe et sæt friske og forventningsfulde barneøjne – og straks efter kom endnu et frisk blik – denne gang fra storebror på 6 år der var frimodig og åbnede døren og bød mig velkommen – iført jakkesæt. Han var helt klar til at være i fotografens søgelys. Nærmest inden jeg havde fået hilst på forældrene fik jeg en rundvisning op ad trappen og ind på børnenes værelser. De kappedes næsten om at vise mig hvor de sov, forklare om diverse LEGO figurer, vise ting fra deres ENORME kiste med klæd-ud tøj og begge fortalte de livligt om bjerget af bamser og tøjdyr og hvad de hed og kunne bruges til og….
Pyh man kunne næsten blive forpustet allerede her inden for de første minutter. Inden jeg blev frigivet til at møde de voksne i familien, synes børnene lige at de skulle vise mig forældrenes “lettere” rodede soveværelse, hvor man ellers havde forsøgt at holde døren lukket ind til (med god grund). Så var rundvisningen ved at være slut, men jeg skulle da også lige nå at høre storebror på trommesættet og være tilskuer til søsters sang i mikrofonen inden vi var helt færdige.
Forældrene var også imødekomne – men på en lidt mere afdæmpet facon. Men jeg må sige at jeg straks følte mig velkommen og den afslappede stil passede mig fint – jeg var jo ikke ligefrem troppet op i jakkesæt, som åbenbart var tøjstilen hos områdets unge mænd ;-)
I køknet simrede den varme mad og spredte velduft i huset, og den lille nyfødte – der næsten var blevet glemt i de større søskendes hurlumhej – fik sig en tår mælk og blev båret kærligt rundt af både mor og far. Lidt tid til at høre om forældrenes arbejde og forskellige projekter blev der også. Både cykelstier og alverdens pædagogiske projekter bliver tilsyneladende sprøjtet ud i kilometervis fra beboerne i “Det hvide hus” på Hælgenæs – og så vidt jeg kunne forstå havde de ikke i sinde at stoppe produktionen af hverken det ene eller det andet lige foreløbigt. Men barselstiden og andre familieværdier havde tydeligvis fortrinsret frem for alt det andet.
De større søskende kunne næsten ikke vente på at blive fotograferet og storebror på 6 år havde jo taget det fineste jakkesæt på, der kun var omtrent 20 cm for langt på buksebenene. Vi knipsede et par hurtige billeder for at stille de værste abstinenser og så blev der ellers dækket bord med fine bordkort med sirligt svungne bogstaver. Børnene – som mest var til groft rugbrød og ubehandlede økologiske grøntsager – fik da lige klemt lidt kød og figensalat ned, men de nød det ikke i samme grad som mig.
Så skulle der fotograferes! Hvilket forøvrigt behændigt gjorde at jeg slap for opvasken. Og de store børn på 4 og 6 var mere end klar. Der blev grinet, danset, fjollet og poseret på den “cool” måde og for at bevare engagementet lånte jeg mit ene kamera ud til de to så de selv kunne prøve at være små fotografer – og det klarede de rigtig godt!
Planen var at hele familien skulle fotograferes sammen, så vi måtte forsøge at få samling på flokken – hvilket var noget lettere at sige end det var i virkeligheden. Det helt fine “Emma Gad”-familiefoto med kyser og nystrøgne kraveflipper blev det ikke til – men på den anden side ville det overhovedet heller ikke passe ind her. Nærhed, autencitet og spontanitet er mere sagen her hos de kløgtige molboerne. Og det er herligt!
Så var det tid til en kop kaffe – mere. Og mens børnene legede med LEGO i stuen og fik tegnet en masse på foto-baggrunden (som bare var af papir) fik jeg udvalgt og redigeret billederne sammen med forældrene, som vældigt interesserede fulgte med igennem avancerede indstillinger og den udvidede billedbehandling på min MacBook. Og lige midt i det hele blev den skønne nyfødte præcis syv døgn gammel – og det skulle jo også lige med på et billede.
Vi havde snakket om lidt billeder udendørs i haven eller langs stranden, men det blev det ikke til denne gang. Redigeringen tog sin tid og fotografen endte med at være lidt for træt ovenpå en dag i højt gear. Så de udendørsbilleder – dem tager vi næste gang!
Grejet blev pakket i bilen – sammen med lidt god vin – og glade børnehænder vinkede farvel efter en anderledes søndag.