Cirka 12 gange om året tilbyder jeg gratis fotografering.
Jeg kalder mit koncept: “Noget for noget”.
Det går i korte træk ud på at jeg kommer til dig, din familie eller din virksomhed og fotograferer det du ønsker. Jeg sætter det meste af dagen eller eftermiddagen af så vi kan sagtens nå forskellige typer billeder. Vi tager os god tid, hyggesnakker lidt og jeg er hos dig både mens jeg fotograferer og efterfølgende redigerer dine billeder. Og mens jeg er hos dig sørger du for at jeg får frokost, en kop kaffe, lidt aftensmad eller hvad der nu passer til tidspunktet. Sammenlagt tager det ofte mellem 3 og 8 timer. Når jeg kører fra besøget har du allerede billederne og jeg har intet hjemmearbejde bagefter. Og hver eneste gang er det blevet en dejlig dag for både kunden og mig – og vi bærer begge en varm og god historie med os. Tit ender det med at jeg sidder og nørder lidt mere med billederne de efterfølgende dage så de bliver endnu bedre – bare fordi jeg synes det er sjovt. Men det er ikke noget du kan binde an på … aftalen er at jeg redigerer hos dig og dermed er dine billeder er så færdige som de bliver når jeg siger farvel og tak.
Det koster ikke en krone.
Nej faktisk er det nærmere en hyggelig byttehandel, hvor du først og fremmest tilbyder en hyggelig relation, en bid mad samt lidt hjertevarme. Jeg sætter også pris på taknemlighed og ofte giver mine kunder mig en fin personlig udvalgt overraskelse af en slags. Hjemmebagte kager, et par flasker god rødvin, chokolader, lakridser, en lækker whisky, personlige malerier, cafe-ture, gavekort til sommerhus, signerede bøger, en købmandskurv, nyplukkede blomster, hjemmelavet kunsthåndværk, en invitation til en unik oplevelse, koncertbilletter eller som oftest en god blanding af lidt af hvert.
Hvis du har lyst til at give noget “den anden vej” i byttehandlen finder du sikkert på noget der passer godt til både den du er og den jeg er. Og det behøver ikke at være noget der gør dig fattig for at det kan gøre mig rig ;-)
Eneste “faste udgift” for dig er at jeg altid skal have dækket mine kørselsudgifter.
Lad os etablere en kontakt.
Kunne du tænke dig at få besøg af en dygtig – og meget hyggelig – fotograf, kan du rette henvendelse til mig med din ide og dit behov. Så må vi se om det kan passes ind i min kalender. Og selvfølgelig vælger jeg helst dem med de lidt skæve opgaver, de mest spændende byttehandler og dem der kan give de bedste historier til samlingen!
Du kan læse nogle af de gode historier her og se en række fotos her.
Inden du kontakter mig bedes du orientere dig i min FAQ og skimme mine Ideer så du er sporet godt ind på konceptet.
Vi ses! Til nogle gode grin, nogle hyggelige timer og en stak flotte fotos!