Ydre skønhed glæder øjet, indre skønhed betager hjertet.
Smittende glæde, autencitet i nuet, oprigtig nærvær, ydmyg selvindsigt, dyrtkøbte livserfaringer, følelsesmæssig dybde, hjertelig omsorg og en lang række andre egenskaber hos medlemmerne i denne familie har skabt en indre skønhed, der betager hjertet når man besøger dem. Det var en varm og dejlig oplevelse, der gjorde indtryk. Om den ydre skønhed er vokset frem af den indre ved jeg ikke, men jeg håber det kan ses på billederne at det virkelig var 4 smukke tøser jeg fotografere i dag. Selvom de to teenagere havde brugt tid på at sætte hår og gøre sig ekstra fine til besøget af fotografen, kunne de ikke skjule den helt naturlige skønhed de uden tvivl bærer med sig overalt.
Men historien tog sin begyndelse da jeg hen på eftermiddagen havde fået mig forvildet langt ud på landet i en mindre by et godt stykke syd for Aarhus. Her fandt jeg dette rolige og fredfyldte etagebyggeri og bag døren til stuelejligheden gemte der sig en spændende verden. Men allerede inden jeg trådte indenfor afslørede der sig kreative tendenser idet døren udvendig var pyntet med en tegning af alle familiemedlemmerne, et farverigt og håndskrevet navneskilt samt en rustik hjerteformet natur-krans.
Indenfor blev jeg mødt af varme smil, nysgerrige barneøjne og inden længe havde jeg også en kop kaffe i hånden. Det begyndte godt. De to teenagere nød deres værelser. Den ene med god musik, en dejlig bog og et lunt tæppe i sækkestolen. Den anden i sit kreative – og pude fyldte – hjørne med digitizer, pen og grafik-program. Jeg følte mig straks hjemme for det kunne jo have været mig selv.
Børneværelset var fyldt med bamser – rigtig mange bamser – og opstillede dyr og masser af farveblyanter og tegninger. Og morens malerier og grafiske kunstværker smykkede væggene og det var tydeligt at jeg havde mange fælles kreative og kunstneriske referencer og berøringsflader med denne familie.
Fotograferingen tog vi i første omgang med ud på legepladsen, hvor de alle fire nød at være. Småfjollede og livsglade og næste for hurtige for fotografen. Opstillede billeder var ikke lige det vi gjorde mest i – nærmere et forsøg på at fange dagligdagslivet som det var.
Mens der blev handlet ind til aftensmaden – og købt ind til hemmelig dessert – smuttede jeg med de to teenagere tilbage til lejligheden hvor vi hjalp hinanden med at stille et lidt sammenklemt fotostudie op i en lang saml gang. Så kunne vi få nogle gode skud af de to skønheder uden at mor skulle blande sig i det. De var gode til at drille hinanden og det var faktisk ret så hyggeligt.
Mor og lillesøster kom lidt senere med indkøbene og blev også foreviget i det lille hjemmestudie, selv om papirbagrund, stativer med paraplyer og andet grej efterhånden spærrede de fleste døre i lejligheden. Ingen kom dog galt afsted i mit rod og på mirakuløs vis blev aftensmaden også lige så stille tilberedt. Og katten “Albus – den grå” (der såvidt jeg forstod var opkaldt efter både Albus Dumbledore og Gandalf den grå) snusede omkring og synes tilsyneladende at dens vante omgivelser var ret så kaotiske – hvilket den i høj grad havde ret i. Men “pyt med det”…
Thaikylling med ris og en helt fantastisk hemmelig dessert med jordbær, is og chokoladekurve blev nydt sammen ved køkkenbordet. En dejlig ro, varme og skøn atmosfære kendetegnede måltidet og når bare der var aspages nok til alle forblev humøret højt. De havde desuden deres små finurlige familie-lege der fik os til at skraldgrine. Oprydningen kunne jeg elegant overlade til værtinden med den undskyldning at jeg skulle redigere billeder. En sand gentlemand…
Min computer arbejdede enormt langsom med de mange billeder så derfor blev der også god tid til at snakke og dele interesser. Mange spændende emner blev vendt over et par kopper kaffe og det var rigtig hyggeligt og lærerigt. Også min egen personlighed skulle så småt frem i lyset, da huset kreative overhovede på et senere tidspunkt vil flette disse oplysninger sammen til et personligt kunstværk, som jeg må få. Det er en allertiders byttehandel og jeg glæder mig til at se hvad hun kan trylle frem med akvarelpapir og Indian Ink eller hvad det nu bliver.
På et tidspunkt blev jeg dog nødt til at forlade stuen (og dermed en meget snakkende værtinde) og sætte mig i køkkenet for at få ro til at blive færdig med beskæring og justering. Aftnen sluttede først sent, men undervejs havde vi sammen med en af pigerne også reflekteret over både litteratur, nyere engelsk poesi, fabeldyr og som kronen på værket nydt hendes utrolig velskrevne novelle med sprogblomster og sætningsopbygninger af en anden verden. I sandhed en kreativ familie med mange evner.
Med et smil på læberne, en flot æske chokolade og mange dejlige stunder i baggagen kunne jeg køre hjemad. Indeni spirede lysten til at begynde at skrive digte igen eller finde mine tegne-blyanter frem fra skuffen, hvor de har været gemt væk i mange år. Og tilbage står et meget stærkt indtryk af at her er en familie, hvor det er godt at være barn – og voksen.
Se alle de skønne billeder fra mit besøg her.